PRESSEMEDDELELSE: 140 udstillere er top klar til at byde det danske elfolk velkommen

In EL & TEKNIK 2022, Nyheder by Malene Staugaard Sturm

Det er fire år siden, vi har afholdt Danmarks største elfagmesse, så vi har meget i vente, når El & Teknik 2022 løber af stablen i disse dage i Odense Congress Center. 140 udstillere er top klar til at byde det danske elfolk velkommen, og på første besøgsdag har vi allerede budt 2.787 gæster indenfor.

Vil du være opdateret på, hvad der er sket i branchen de seneste fire år, er El & Teknik 2022 stedet du skal være. Flere af de betydelige spillere på markedet er repræsenteret her, og det er en stor glæde at se velkendte brands samt byde varmt velkommen til nye.

Fire års udvikling skal præsenteres

Fire års teknologisk udvikling skal præsenteres på El & Teknik i år, og vi mærker på udstillerne, at de virkelig har glædet sig til at komme på messe og møde kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde efter længere tids pause. Går man glip af denne messe, vil næste chance først vise sig i 2024, og således vil det være seks års udvikling på fagmessen, som man ikke har taget del i. Derfor er det ekstra vigtigt at være stærkt repræsenteret på udstillerlisten, hvis man vil komme godt med fra starten og vifte med flaget over for sine kunder og sit netværk – ellers er der stor risiko for at blive efterladt på perronen, og se toget køre.

El & Teknik er en oplagt mulighed for at danne sig et overblik over branchelandskabet, og få et indtryk af, i hvilken retning vinden blæser – både for sin egen forretning og ikke mindst konkurrenterne. Meget er sket på udviklingssiden i skyggen af covid-19, men lige så vigtigt er også at se, hvilken del af udviklingen, som har stået stille.

Hvad forventer vi at se

Temaet for messen i år er som bekendt grøn omstilling, og vi forventer at se et stort spring i udviklingen inden for nye digitale og grønne produkter. Udviklingen på dette områder går lynende hurtigt, og vi vil i år se, at disse produkter er stærkt repræsenteret og vil tiltrække stor opmærksomhed fra gæsterne. Et naturligt trækplaster vil ligeledes være de udstillere, der bl.a. har varmepumper, elbilladere og solceller med på programmet.

Vi ser i år, at grossister er bredt repræsenteret på El & Teknik. Vi har aktører med i år, som vi normalt ikke ser som udstillere på messen, så det er en stor glæde at mærke, at Danmarks største elfagmesse er en vigtig prioritet også på grossist-siden. I år har vi det bredeste spænd af grossister med, vi har set det seneste årti.

Messernes mange styrker

El & Teknik er en messe, du skal prioritere, hvis du vil opdateres på produkter, leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst networking. Messer har den unikke styrke, at man sjældent går derfra uden en aha-oplevelse. Det er her, du har mulighed for at se de nyeste innovative løsninger, og møde noget, du bliver inspireret af til at se nye forretningsmuligheder.

Messen er ligeledes en unik mulighed for at måle temperaturen i branchen, og få et indtryk af, om det man leverer, stadig er tidssvarende og aktuelt. Er man på niveau med sine konkurrenter? Er der idéer eller forretningsmuligheder man har overset? Hvad er højaktuelt? Har man lagt sin investering fornuftigt ift. branchelandskabet?

Sagt med andre ord: Messer er mennesker, der møder mennesker. Nye relationer opstår og eksisterende forretningsforbindelser plejes og vedligeholdes.

Rigtig god messe!

// Per Rømer Kofod
Adm. Direktør i VELTEK.