Første hal udsolgt på EL & TEKNIK 2020

Publiceret under EL & TEKNIK 2020, Nyheder af Claus Hansen

Det kniber med ledige kvadratmeter til forårets EL & TEKNIK-messe i Odense Congress Center. Alle standpladser i den store Hal C er allerede udsolgt, mens der resterer få pladser i Hal A.

Med lidt over et halvt år til Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK 2020, er der god grund til at have store forventninger til det går løs den 12. maj.

Arrangørerne bag messen kan nemlig allerede melde udsolgt for ledige stande i den store Hal C, mens Hal A er godt på vej til at følge efter. Det er tidligere på året sammenlignet med EL & TEKNIK 18.

Hal C er her i midten af november blevet fyldt op.

Riften om pladserne, særligt i Hal C, betyder, at 124 virksomheder fra el-branchen allerede har meldt sig som udstillere i alle tre haller.

En messe med fagligheden i fokus

Ud over de mange udstillere vil landets største elfagmesse også som altid byde på masser af spændende og fagligt indhold beståede af mini-kurser og indlæg på både IDA-scenen og den store scene for Fagligt Forum, der begge igen er placeret i Arena Fyn.

Virksomheder med standplacering i Arena Fyn får dermed stor eksponering midt i messens trafikale knudepunkt, da standes placering både er tæt på både scenerne faglige indlæg og tæt ved den indgang, som halvdelen af alle de besøgende bruger.

Det endelige program for EL & TEKNIK 2020, der løber af stablen den 12.-14. maj, offentliggøres primo i det nye år.

Man kan dog allerede nu se både halplan og en oversigt over tilmeldte udstillere.

Dem finder du hjemmesidens forside i højre side