Over 120 udstillere er allerede klar til EL & TEKNIK 18

Publiceret under EL & TEKNIK 2018, Nyheder af Claus Hansen

Antallet af nuværende tilmeldinger og udstillere til Danmarks største elfagmesse overgår forventningerne og med mere end syv måneder til messens afholdelse, tegner EL & TEKNIK 18 sig til at blive endnu en stor succes.

Når dørene til EL & TEKNIK 18 bliver slået op den 15. maj 2018, er forventningerne og ambitionerne fra Dansk Energi og VELTEK meget høje. EL & TEKNIK tegner sig nemlig til at blive endnu et tætpakket og energifyldt forum spækket med produktnyheder, aktiviteter, networking og vidensdeling, hvor fagligheden er i højsædet og med mange muligheder for at tilegne sig ny viden og pleje sine kompetencer.

129 udstillere har allerede valgt at takke ja til at deltage på messen, og antallet er mere end på højde med det forventede niveau i forhold til forrige messe. Interesserede udstillere opfordres derfor til at tilmelde sig meget snart, da nye tilmeldinger til messen løbende kommer ind. Det er stadig muligt at booke en stand i hal A og Arena Fyn, mens hal C næsten er udsolgt.

Se den opdaterede halplan her

EL & TEKNIK går nye medieveje
Som noget helt nyt har messearrangørerne i år valgt at udvide antallet af medier, hvor nyheder og informationer vedrørende EL & TEKNIK vil udkomme. EL & TEKNIK er derfor nu også at finde på de sociale medier, hvor en LinkedIn-profil allerede er på plads, og en profil på Twitter er under oprettelse. Disse profiler sikrer, at messearrangørerne hurtigere kan udsende vigtige informationer og nyheder ud til interesserede virksomheder, gæster og pressen.

Derudover arbejder messearrangørerne i øjeblikket intenst på at få næste års program for ’Fagligt forum’ og øvrige arrangementer på plads, som vil blive meldt ud løbende her på siden, via nyhedsbrevene og på de sociale medier.

EL & TEKNIK 18 afholdes i Odense Congress Center fra tirsdag den 15. maj til og med torsdag den 17. maj.

Følg EL & TEKNIK på LinkedIn

Tilmeld dig EL & TEKNIK 18